PALO's stiftelseshistorie
Af Borger Borgersen






På det sted, hvor PALO nu ligger, lå oprindeligt fortets militærbadeanstalt med et råt badehus for menige og en lille beskeden badebro. Der, hvor gryden og bådestativerne nu er, ligger en stensætning gemt under sandet. Denne var oprindelig vandkanten. Alt andet sand er skyllet ind de sidste 40 år. Hvor PALO’s bølgebryder er, var oprindelig en lille havn for militærets robåde, og der gik en lille å op gennem det nuværende
pumpeanlæg.

I 1932 rømmede militæret området, og det blev givet frit for publikum. Kajakroere fra Hellerup brugte stedet til badeudflugter og de meniges badebro som anløbsbro.

I 1934 fik et privat selskab koncession på Strandparken, og selskabet gik i gang med at anlægge og opføre boder og badekabiner. I dagspressen forlød det, at der også ville blive oprettet et udlejningssted for kajakker. Dette var en pæl i kødet på Hellerup-roerne.
 
Kajakklubben Nova fra Hellerup tog initiativ til en række forhandlinger med A/S Charlottenlund Strandpark, der fik det heldige udfald, at Nova fik ret til at anlægge en filial på den daværende militærbadeanstalts område. Man kom så vidt, at man fik selskabet til at finansiere opførelsen af bådehus og omklædningsrum, og det blev overdraget arkitekt Arne Jacobsen at tegne bådehuset. Prisen på dette hus blev 12.000 kr., og man må formode, at de 8.000 kr. har været arkitekthonorar. Til morsom sammenligning tjener, at klubhuset den gang kun kostede ca. 450 kr. alt inklusive. Lejen blev ansat til 900 kr. årligt de første 3 år, hvorefter den skulle være 600 kr. pr. år.

I begyndelsen fordelte medlemmerne sig ligeligt på filial og hovedkvarter, men efterhånden som hovedkvarteret blev mere og mere komfortabelt f.eks. med lys, gas, bad og telefon, blev det mere og mere et forvist selskab, der samledes på fortet.

I filialen på fortet var der, udover de kendte omklædningsrum, ikke andet opholdsrum end et faldefærdigt badehus, der var hæftet sammen med kroge fra militærets tid. Ønskede man at være med ved tebordet, måtte man tage til Novas hovedafdeling, ligeledes hvis man ville have et bad efter roturen. Der var nemlig ikke indlagt vand på fortet.



Primitive forhold

Det var dog mest på det økonomiske område, at skævheden gjorde sig gældende. At Nova pludselig kom op på det dobbel­te antal bådepladser gav selvfølgelig dobbelt så store indtægter, men disse gik til faciliteter i Hellerup, mens der ikke nåede forbedringer ud til
Charlottenlund. Der voksede en opposition frem i filialen under anførsel af Erik Dellheim. Nova i Hellerup førte dog en klog indrømmelsespolitik ved i 1937 at købe et lille klubhus til filialen, og ved et fællesmøde fik filialfolkene deres egen bestyrelse, og det blev lovet, at filialen skulle have indtægterne af deres egen afdeling. Dette var en fri forfatning, men det forekom ikke filialfolkene, at de fik den fulde andel i indtægterne. De krævede så, at filialen også skulle have lys og gas, men da Novafolkene gjorde indvendinger pga. pengemangel, krævede filialfolkene, at Nova opsagde telefonen, men det ville Nova ikke gå med til.


I Sommeren 1938 havde Nova sin største opblomstring med 50 roere på Pinselejr ved Smidstrup. Men nu var spændingen mellem Hellerupfolkene og filialfolkene ved at slå ud i lys lue, og lejren var to-­delt.
 
I juli samlede filialmedlemmerne underskrifter for at få en ekstraordinær generalforsamling gennemført, og underskrifterne blev overgivet til hovedbestyrelsen. Dagsordenen var klubbens deling, men Nova sendte dagsordenen ud til medlemmerne sammen med deres eget modforslag, så indkaldelsen lød: 1. forslag om klubbens deling. 2. Eksklusion af Erik Dellheim.

Nu bristede de sidste tråde, og filialen indkaldte deres medlemmer til en stiftende generalforsamling den 18. august 1938, og klubben blev stiftet med brdr. Dellheim i bestyrelsen, og man tog Nova­standeren ned. Samtidigt holdt Nova den oprindelig indkaldte generalforsamling og vedtog at slette Erik Dellheim fra medlemslisten. Men begge forsamlinger var ulovlige, og for at bringe sagen til sin endelige afslutning indkaldtes til et fællesmøde den 9. september med Dansk Kajak Forbunds formand Ulf Andersen som mægler. Ved mødet stod filialen fast på sit standpunkt, og Novas hovedafdeling indså, at slaget var tabt. Da mødet var slut, var delingen en kendsgerning.

 
Navnet på den nye kajakklub blev PALO. Palo betyder angiveligt lille sprinter eller hurtige sprinter. Man mener desuden, at Knud Rasmussens film Palo's brudefærd fra 1938 kan have givet inspiration til navnet. Læs mere og lån evt. filmen i PALO. Hvorfor klubbens medlemmer kom til at hedde PALOgogger melder historien ikke umiddelbart noget om. 

_______________________________________ 

PALO under krigen
Klubben var fyldt med medlemmer den sommersøndag i 1939, da der kom meddelelse om, at krigen var erklæret. Det vakte stor sensation, og mange medlemmer gik straks hjem for at følge udviklingen ved radioapparatet. Uvilkårligt så man ud over vandet, som om man ventede at se krigsskibe dukke op. 
 
Meddelelsen om Ruslands inddragelse i krigen i 1941 kom også på en sommersøndag, da der var mange medlemmer i klubben, og igen så man udover vandet for at se en indbildt flåde nærme sig. Det var i begge tilfælde vanskeligt at forestille sig den virkelige alvor i situationen, når man lå og tog solbad på den fredfyldte plet, som PALO-beach var. Nogle medlemmer fik krigen kraftigt at føle, men PALO var stadig den plet, hvor man fik lov at være i fred. Det var lige som om, at ingen fik øje på den.
 
Den sidste gang, PALO udfyldte sin mission som fristed, var under generalstrejken. På grund af spærring kunne man ikke komme ind i byen. Nogle tilbragte da tre pragtfulde dage ude i klubben, mens vanviddet rasede inde i byen. Nogle medlemmer overnattede under åben himmel liggende i "gryden", hvor man lå godt gemt for eventuelle patruljer, og medens skuddene fra automatvåben lød hele natten, var det næsten uvirkeligt, at der kunne findes et sted, hvor man ugenert af udgangsforbuddet, kunne lægge sig ned på ryggen og stirre op i stjernerne.
 
PALO mærkede kun krigen ved, at vi havde midlertidige roforbud, og at der blev indført nummerering af bådene samtidigt med, at medlemmerne blev forsynet med pas. Senere fik vi fuldstændigt roforbud, og til sidst måtte bådene flytte ud af PALO til andre klubber. Men selv uden både var klubben det tilflugtssted, som man, også under de største begivenheder, søgte. Således samledes mange medlemmer i klubben den sommersøndag den 29. august 1943, da statsskibet fik et skud for boven. Den dag blev en større fest i PALO aflyst, da der var forbud mod at samle sig mere end 3 personer ad gangen. Alligevel var der 15 medlemmer, der følte sig langt fra larmen og skyderiet ved at opholde sig i klubben og drøfte den sørgelige begivenhed.
 
En søndag i juli måned var en cyklende kolonne af over 100 tyske militær rekonvalescenter på vej ud ad Strandvejen for at finde et egnet badested. De drejede ned ad Charlottenlundfortet og tog vejen lige ud, til de stødte på PALO-beach. Trods medlemmernes protest trængte de ind og tog klubben i besiddelse et par timer. Fem dage efter tog Værnemagten kajakklubben PALO! Stedet var opdaget.

Kajakklubbens område blev militærbadeanstalt
Fredag aften den 28. juli 1944 overtog Værnemagten Kajakklubben PALO' s strandområde med tilhørende klubhus og bådehus. Medlemmerne fik få timer til at fjerne klubbens inventar og medlemmernes sager. Alt, hvad der kunne løsnes og fjernes, blev bjærget, selv de faste bænke og flagstangen. Nøglerne blev overgivet til Værnemagten om aftenen.



Inden tyskernes overtagelse af PALO mødte alle medlemmer frem, og alt, der kunne løsnes og fjernes, blev bjærget.



Til sidst bliver PALO-skiltet taget med.



Til afgrænsning af militærbadeanstal­tens område opsæt­tes et plankeværk med rørflet.


 
Brand i klubhuset
En lørdag morgen ved 6-tiden observerede badeinspektøren røgudvikling fra husene i PALO, og da han kom ned til stranden, stod klubhusets ene side i brand. Branden kunne dog slukkes med nogle spande vand, men den ene side af huset og vinduet var ødelagt.

Medlemmerne hjemløse
Overtagelsen skete i den højeste badesæson og tabet af klubområdet var smerteligt. Nogle medlemmer fandt vej til Charlottenlund badeanstalt, andre til molen ved Skovshoved, hvor de badede fra stensætningen.

Tyskerne bygger om på husene
Som ventet blev der bygget om. I både­huset blev der lagt gulv, og et nyt skur blev opført i forlængelse af bådehuset, hvor man fjernede alle rullerne. Også klubhuset undergik forandring. Foruden reparation af brandskaden blev der lavet noget fast udstyr inden døre. Der blev samtidigt opført et slags plankeværk med rørflet udenom klubben inkl. den store plæne. 

Hvordan værnemagten fandt PALO
Det var ikke tilfældigt, at det blev PALO. Værnemagten søgte en militærbadeanstalt og ledte efter en sådan i det danske mi­litærs planer over militære anlæg ved de danske kyster. På en gammel tegning over fortet ved Charlottenlund var aftegnet en militærbadeanstalt. Uheldigvis var PALO-beach identisk med den gamle militærbadeanstalt, som blev nedlagt i 1932. Værnemagten henvendte sig til politiet med kortet i hånden og pegede på PALO og forlangte den militærbadeanstalt udleveret. Politiet henviste til Gentofte kommune, og kommunen henviste til A/S Charlottenlund Strandpark og ved et møde i PALO, hvor overretssagfører Oksen og inspektøren var mødt med repræsentanter fra Værnemagten, blev PALO igen til militærbadeanstalt.

PALO fri
Efter ni måneders besættelse forlod værnemagten PALO, og PALO gokkerne tog atter klubben i besiddelse. Tyske efterladenskaber, som ikke havde værdi for den danske stat, blev brændt. Klubhuset blev ryddet for tyskernes møbler, og PALO skiltet blev igen anbragt ved indgangen. En af klubbens fotografer forevigede den enestående situation, da Dannebrog gik til tops på den rejste flagstang, mens man i baggrunden så den slagne tyske flåde, som lå samlet ved Middelgrunden.

Tilbagetransporten af bådene skete hurtigt, og grundlovsdag den 5. juni 1945 gik standeren til tops i et frit PALO.

Erstatningskrav
Gennem det danske Uden­rigsministerium forlangte PALO leje for klubhus, vandledning og anlæg samt erstatning for 30 hængelåse. Endvidere udbad klubben sig den forudbetalte leje for klubområdet tilbagebetalt. Klubben fik pengene fra Værnemagten i den 11. time. I Scrapbogen sidder en fotokopi af den check på den danske nationalbank, som klubben efter ni måneders ventetid modtog fra tyskerne som leje af klubhuset. Det lykkedes os at få den indfriet, inden forbudet mod indløsning kom - et par dage før kapitulationen. Checken er affattet på tysk og dansk og lyder på formandens navn. Denne forsynede bagsiden med PALO’s stempel, for at misforståelser om udbetalingens grund ikke skulle opstå. Klubben søgte erstatningen ad eneste rigtige vej, gennem det danske Udenrigsministerium, og erstatningens størrelse kr. 260,- fastsattes af ministeriet.

 
BÅDEHUS 
1954 blev der bygget et bådehus med plads til 60 kajakker og med et rullesystem udført i træ. I 1958 købte PALO dette hus for 1.000 kr. af Charlottenlund Strandparks konsortium. Derefter stod klubben ikke mere som lejer og sparede derved 600 kr. årligt. Samtidigt fik klubben den fordel at sortere direkte under kommunen.

I 1966 blev bagsiden af huset repareret midlertidigt.


Moderne bådestativer og kajakker flyttes ud, så bådehuset kan bruges til at holde fest i forbindelse med et "V N".

I 1967 blev der foretaget en udbygning og og hovedreparation. Huset blev gjort dybere, så vi dels fik plads til toer-kajakker og dels fik et tørrerum og et værkstedsrum. Bådestativerne blev udskiftet med galvaniseret stålrør og ruller af stålrør med nylonlejer. Dette system har den fordel, at det kan fjernes og opstilles udenfor, når større arrangementer kræver indendørs plads.

1973. Bådenes antal steg i takt med medlemstallet, og de 60 bådepladser dækkede ikke længere behovet. Kommunen var forstående overfor vores problem. Bådehuset blev udbygget med 10 ekstra bådepladser, idet værkstedet delvis blev inddraget. Resten af værkstedsrummet plus en mindre tilbygning blev afsat til protokolrum og til opbevaring af klubpagajer.

Redskaber og værktøj fik plads i det tidligere tørrerum, og som erstatning for dette rum blev der installeret et elektrisk tørreskab, samtidigt med at el-installationen endnu engang blev udvidet.

 
PALO's AREAL

Det areal, klubben oprindeligt rådede over, var betydeligt større end i dag, idet det strakte sig fra bådehuset, til hvor den offentlige strand slutter ved stensætningen. På
pynten lå dengang Vikingernes badehus. PALO’s bådebro var placeret midtvejs på
stranden.

1949 inddrog kommunen det meste af stranden til offentlig badning, og Vikingernes hus blev anbragt bag vores bådehus, hvilket ikke var nogen gevinst for klubben. I årene, der er gået siden, har vi fået kompensation for det tabte areal.


1970 byggede Vikingerne nyt hus på pumpestationens areal, og PALO fik fri dispositionsret over hele arealet bag bådehuset og fik dermed rådighed over arealet, som det ser ud i dag. Vikingernes gamle badehus blev revet ned. Kommunen indrammede arealet med et to meter højt raftehegn, hvorefter PALOgokkerne anlagde arealet med 13 tons sveller og dækkede 60 mmed træ­ og cementfliser.

1971 blev det lavet en pergola i gården, og en del af denne blev overdækket permanent, så der på dette sted blev plads til to bordtennisborde.
 
KLUBHUS
I 1938 købte man et k1ubhus fra "Jeppesens Savværk" på 10 m2. 



Det gamle klubhus køres til Sengeløse

I 1958 blev dette hus solgt til opstilling i Sengeløse og udskiftet med et "Myresjø-hus" på 23 m2.



I vinteren 1958 opføres et nyt klubhus.



l0 år senere er aktiviteten steget, og det meste af klubhuset rives ned for at blive udvidet og forbedret.

I 1968-69 blev klubhuset flyttet 2 m mod nord og 4 m mod øst og udvidet med 13 mtil 36 m2. Hele huset fik ny udvendig beklædning, blev isoleret og beklædt indvendig med kalmarbrædder. Med udvidet el­installation blev det samtidigt gjort muligt at opvarme huset, så medlemmerne i større udstrækning kan samles i huset om vinteren.
I 1974 blev der projekteret endnu en udvidelse af klubhuset med ca. 8 mtil ialt 44 m2, gående ud på, at klubstue og køkken blev lavet større, og at der blev indrettet en mindre garderobe. Samtidigt blev køkkenfaciliteterne udvidet, ligesom den permanente overdækning i gården blev yderligere udvidet.
 
I 2004 var gulvet totalt nedslidt og blev skifte ud. Samtidig blev køkkenet renoveret og åbnet ud mod klubstuen, som samtidig blev omgrupperet.

 

 

 

En Klubmodul.dk løsning